Kort om publikationen

Publikationen er inddelt i tre dele:

·       I første del beskrives hovedtendenserne i udviklingen.

·       Anden del er en tabelsektion, hvor man bl.a. kan se fordeling af indhandlingen af hellefisk og torsk mellem byer og bygder i Grønland. For det havgående fiskeri bringes der 3 tabeller (tabel 2, 8 og 9), hvor Grønlands fiskeri ved Grønland og i andre farvande belyses sammen med det udenlandske fiskeri ved Grønland.

·       I tredje del bringes tabellerne (tabel 11 og 12) med fiskefartøjsstatistik fordelt på kommuner. Derudover bringes tabellerne (tabel 13 og 14) af indhandlingsværdier som deciler, fordelt efter fiskefartøjskategorier samt værdierne for indhandlingsandele efter fiskefartøjskategorier.

 

I denne publikation offentliggøres indhandling af fisk samt opgørelse af det havgående fiskeri for perioden 2012 – 2015. Samtidigt offentliggøres gennemsnitsværdier i deciler og værdiandele ved indhandling for hhv. hellefisk og alle arter efter fartøjstyper. Derudover offentliggøres statistik over antallet af fiskefartøjer, fartøjstyper, fartøjsaldre m.v. med året 2015 som udgangspunkt.

 

Som noget nyt offentliggøres tabel (tabel 2) indhandlinger fra havgående fiskeri af rejer, hellefisk og torsk. Indhandlinger fra havgående fiskeri har tidligere været inkluderet i tabellerne, men nu kan man på denne måde skelne mellem havgående fiskeri og kystnært fiskeri ved indhandlingerne.